Karina Sillesen Elmquist | Danske Sømands- og Udlandskirker

Giv en kort præsentation af dig selv.
Jeg er 52 år og fra Oksbøl i Vestjylland. Jeg har boet i Luxembourg siden 1990, hvor jeg mødte min mand, Martin Elmquist. Vi har to døtre på 19 og 21. Oprindeligt er jeg sproguddannet, var hjemmegående med pigerne og arbejder nu som butiksansat i en dansk butik i både Luxembourg og Tyskland.

Hvad er dine erfaringer med bestyrelsesarbejde?
Jeg blev valgt ind i menighedsrådet i foråret 2003, da jeg gerne ville arbejde for en dansk kirke i Luxembourg og dermed give mine børn mulighed for at vokse op med den danske folkekirkes tro og kristne livsindstilling. I efteråret 2003 blev jeg formand. Siden har jeg arbejdet med det, jeg mener er DSUK’s bedste menighedsråd og har haft et dejligt samarbejde med alle 4 præster, jeg har siddet med, og hvoraf jeg har været med til at ansætte de tre. 

Hvad er din relation til DSUK?
Mit kendskab til DSUK skylder jeg Eskild Pedersen, som var vores præst, da DSUK blev en realitet. Han holdt meget kraftigt på, at jeg skulle med til det første repræsentantskabsmøde for at lære de andre menigheder at kende. Og det havde han meget ret i. Det var en stor og varm oplevelse at møde hele DSUK og opleve den interesse, der var fra dansk side, fra f.eks. stifterne, som fulgte med i, hvad der foregik i udekirker. Det var en oplevelse fra at være ”Pelle alene i verden” til at være en del af noget større. Vi har haft stor glæde af DSUK særlig ved ansættelser og har med glæde og til stor inspiration hørt om livet i andre udekirker.

Beskriv dit kirkelige engagement?
Jeg holder meget af at komme i kirken. Dels for fællesskabet, musikken og salmerne men også for at høre en god prædiken, som giver stof til eftertanke og minder om troen, håbet og kærligheden, - at vi trods vores fantastiske evner ikke er det største i verden. Kirken skal være til hverdag og fest, til glæde og til trøst. Som formand for menighedsrådet glæder jeg mig f.eks. over, at vi kan konfirmere et hold unge hvert år. Og jeg er svært stolt og en smule ydmyg, når vi holder mindegudstjeneste for og tager afsked med et medlem i menigheden.

Hvilke opgaver vil du tage fat på, hvis du bliver valgt?
Jeg vil meget gerne, at udekirkerne og menighederne bliver repræsenteret i DSUK, for det er vigtig, at samarbejde mellem menigheder og præster fungerer. De to størrelser er særligt afhængige af hinanden i udlandet, hvor Danmark og folkekirken, med alle kollegerne, er langt væk. Udekirkernes tilstedeværelse i bestyrelsen, mener jeg, er et ønske fra de bosiddende danskeres side, som frivilligt arbejder for at bevare en kirke i deres ”eget” udland.